Dansk VM-stjerne er stadig indebrændt trods storkamp
Anne Mette Hansen scorede fire gange på fem forsøg, da Brasilien blev slået. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Anne Mette Hansen rejste sig mod Brasilien efter sin sløje kamp mod Tyskland. Men oplevelsen nager fortsat.
Tirsdag var hun helt ved siden af sig selv. Onsdag fik Anne Mette Hansen oprejsning med en storkamp, da håndboldlandsholdet besejrede Brasilien med 24-18 ved VM.
Men frustrationen over tirsdagens nedtur mod Tyskland buldrer stadig i kroppen på den stærke bagspiller, selv om humøret selvsagt er blevet væsentlig bedre.
- Jeg føler, jeg er den samme spiller, som jeg var mod Tyskland. I dag (onsdag, red.) blev jeg bare sat i nogle situationer, hvor jeg kunne spille mit spil. Det gjorde jeg ikke mod Tyskland, og det frustrerer mig rigtig meget.
- Nu står vi med en vind-eller-forsvind-kamp mod Frankrig. Vi kunne jo have afgjort det forinden, siger Anne Mette Hansen.
Hun var en af de spillere, der hævede stemmen på spillermøderne i døgnet efter etmålsnederlaget til tyskerne.
Og resultatet var til at få øje på. Fire mål på fem forsøg mod Brasilien. Ingen udvisninger og en stærk forsvarsindsats.
- Jeg har skældt ud, også på mig selv.
- Vi fik snakket om, hvordan vi skulle gøre hinanden gode. Det var frustrerende, at jeg skulle ligge og pisse sådan rundt i en kamp, hvor vi tabte med et mål, siger Anne Mette Hansen.
Med sejren over Brasilien er det danske hold stadig i live i VM-turneringen. Danmark kommer i mellemrunden, hvis holdet slår Frankrig i sidste gruppekamp på fredag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet