Danske 49erFX-kvinder er tæt på VM-medalje
Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen ligger nummer to forud for finalesejladserne ved VM i Portugal. Foto: /ritzau/Lindberg Jensen Brian/arkiv
/ritzau/Lindberg Jensen Brian/arkiv
Fredag indledes finalesejladserne ved VM i 49erFX-klassen, og Danmark står med gode medaljechancer.
Flere aflyste sejladser de indledende dage ved VM i 49erFX og 49er har ikke slået de danske kvinder i 49erFX-bådene ud af kurs.
Med sejr i tre af seks sejladser og flere andre topplaceringer har OL-bronzevinderne Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen sejlet sig frem til en andenplads i stillingen forud for finalesejladserne.
Kan de fortsatte de gode præstationer, kan de to meget vel hive en VM-medalje ind til samlingen.
Torsdag hentede duoen to sejre, en andenplads og en sjetteplads i de fire sejladser.
- Vi havde fokus på starterne, som gik ok, og vi havde rigtig god fart heldigvis. Og vi endte med en super god serie, siger Katja Salskov-Iversen i en pressemeddelelse fra Dansk Sejlunion.
Der måtte dog slides i det ude på vandet, hvor Atlanterhavet viste tænder.
- Vinden startede stille og roligt ud og blev stærkere i løbet af dagen, hvilket også gjorde bølgerne større og faktisk på grænsen til det uhyggelige til sidst, fortæller Katja Salskov-Iversen.
Skulle medaljen glippe for de to, så har Danmark også et andet medaljebud fremme i topstriden.
De tidligere VM-sølvmedaljevindere Ida Marie Baad og Marie Thusgaard ligger nummer fem i stillingen og bejler også til en medaljeplads.
Til gengæld ser det ikke lovende ud for de danske mænd i 49er-bådene, hvor ingen blander sig i topstriden.
De dårlige vejrforhold de første dage betød færre kvalifikationssejladser, og fredag går det altså løs med finalesejladserne ved VM.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde