Danske angribere viser målnæse i europæiske testkampe
Andreas Cornelius scorede masser af mål, da han spillede i FC Københavns hvide trøje, og det tyder på, at han har taget målnæsen med til sin nye italienske klub, Atalanta. Lørdag scorede han syv mål i en testkamp. Foto: /ritzau/Poulsen Lars/arkiv.
/ritzau/Poulsen Lars/arkiv.
Andreas Cornelius scorede lørdag hele syv mål i en testkamp for sin nye italienske klub, Atalanta.
Fem danske angribere scorede mål rundt omkring i Europa, da de lørdag spillede testkampe for deres respektive klubber.
Andreas Cornelius nettede hele syv gange, da Atalanta lørdag besejrede schweiziske FC Steinach med hele 18-0.
Martin Braithwaite fik hjemmebanedebut for sin nye engelske klub, Middlesbrough, og angriberen hilste på hjemmebanepublikummet ved at score det første af Middlesbroughs mål i 2-1 sejren over Augsburg.
I anden halvleg var han tæt på at blive dobbelt målscorer, men stolpen reddede tyskerne.
Et andet sted i England var en anden dansk angriber også i målhumør.
Inden dagens opgør mellem Brentford og Celta Vigo havde Lasse Vibe scoret tre mål i fem testkampe for Brentford, og lørdag var han igen på pletten.
Brentford vandt kampen 2-1, og desuden var Henrik Dalsgaard og Andreas Bjelland også med for Brentford, mens Pione Sisto var eneste dansker i Celta Vigos startopstilling.
I Tyskland kom Viktor Fischer ind for Mainz, og han blev matchvinder i slutminutterne mod engelske Newcastle, da han scorede til 2-1.
Han var ikke den eneste danske matchvinder lørdag, da Nicolai Jørgensen scorede sejrsmålet til 1-0 for sin hollandske klub Feyenoord, som vandt over spanske Real Sociedad.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde