Danske atletikudøvere misser finaler på første EM-dag
Annesofie Hartmann kastede sin diskos 55,73 meter, men manglede næsten fem meter for at gå videre til finalen. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Fire danske atleter blev slået ud i det tidlige program på førstedagen ved EM i atletik.
Danmark har hele 26 udøvere med ved EM i Rom, men den danske delegation fik en lidt lunken start på mesterskabet.
Ingen af de fire atleter, der var i aktion i fredagens tidlige program, formåede at kæmpe sig videre fra indledende heat.
Målt på placeringer var Juliane Hvid tættest på. Den 26-årige løber sluttede som nummer ni i sit heat i 3000 meter forhindringsløb, hvor de otte bedste gik videre til finalen.
Hvids sluttid på 9 minutter og 42,32 sekunder var dog mere end seks sekunder fra ottendepladsen.
- Jeg gjorde, hvad jeg kunne, men det var et svært løb. Der blev løbet taktisk, og vi lå tæt. Men overordnet set er jeg tilfreds.
- Efter en lidt skuffende sæsonstart er jeg kommet godt efter det, og løbet i dag giver mig bestemt en større tro på at kunne komme med til OL, siger Juliane Hvid til DR.
I diskoskast var både Lisa Brix og Annesofie Hartmann et stykke fra den 12.-plads, der ville udløse finalebillet. Brix blev bedste dansker som nummer 15 med et bedste kast på 57,64 meter. Hartmann sluttede som nummer 20 af de 28 startende.
Første dansker på banen i den italienske hovedstad var Mette Graversgaard, der vendte tilbage efter en skadespause.
Tiden 13,42 sekunder var ikke nok til at gå til semifinalerne i 100 meter hækkeløb.
EM fortsætter fredag aften. Her er Danmark repræsenteret ved Simon Hansen, der løber indledende heat på 100-meteren.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde