Danske badmintondoubler misser semifinaler i Hongkong
Alle danske badmintondoubler er ude af Hong Kong Open inden semifinalerne.
Den danske damedouble Maiken Fruergaard og Sara Thygesen er færdige i badmintonturneringen Hong Kong Open.
Selv om danskerne gav kinesiske Chen Qingchen og Yi Fan tæt kamp, tabte de i to sæt med cifrene 20-22, 18-21.
Dermed sørgede de tredjeseedede kinesere for, at danskerne misser semifinalen.
Maiken Fruergaard og Sara Thygesen leverede ellers en overraskelse torsdag ved at sende de ottendeseedede sydkoreanere Kim So Yeong og Kong Hee Yong ud af turneringen.
Også de danske herredoubler har takket af i turneringen.
Her tabte Mathias Boe og Mads Conrad-Petersen til indonesiske Mohammad Ahsan og Hendra Setiawan i kvartfinalen med cifrene 11-21, 11-21.
Torsdag røg Kim Astrup og Anders Skaarup ud af turneringen. Det danske par, der er seedet som nummer otte, tabte med cifrene 15-21, 13-21 til Aaron Chia og Soh Wooi Yik fra Malaysia.
Senere fredag går de danske singlespillere på banen. Viktor Axelsen og Anders Antonsen skal spille om en plads i semifinalen i turneringen, der rangerer på niveau 4 på World Touren.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker