Danske badmintonduo taber finale i Malaysia
Den danske mixeddouble med Christinna Pedersen og Joachim Fischer Nielsen tabte søndag formiddag finalen i Malaysia Open til det kinesiske par Chen Xu og Jin Ma.
Det danske par kom ellers til turneringen som regerende mestre, men på Putra Stadium i Kuala Lumpur var kineserne for stærke. De tredjeseedede danskere tabte med sætcifrene 11-21, 21-17, 21-13.
Danskerne havde spillet sig i søndagens finale via en imponerende semifinalesejr, hvor danskerne i to hurtige sæt gjorde kål på verdensranglistens nummer et og OL-guldvinderne fra London - det kinesiske par Yunlei Zhao og Nan Zhang.
Christinna Pedersen og Joachim Fischer Nielsen var de eneste danskere i aktion ved søndagens finaler i Kuala Lumpur.
Jan Ø. Jørgensen måtte lørdag trække sig skadet ud af semifinaleopgøret mod hjemmebanefavoritten Lee Chong Wei.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned