De danske badmintonherrer var endnu mere suveræne end kvinderne, da de lørdag spillede sig i finalen ved EM for hold i Warszawa.
Mens kvinderne besejrede Tyskland 3-1 tidligere lørdag, så gjorde herrerne rent bord med en 3-0-sejr over de tyske naboer.
Peter Gade kom for første gang i aktion ved EM, og han lagde ud med at vinde sin herresingle i overbevisende stil.
Sejrscifrene var 21-6, 21-13 i Gades favør mod Tysklands Marc Zwiebler.
Derefter kom herredoublen Mathias Boe og Carsten Mogensen ind og spillede deres første kamp ved EM, og de havde heller ingen store problemer med at afvise deres tyske modstandere.
21-17, 21-18 lød cifrene i Boe og Mogensens favør mod den tyske konstellation Michael Fuchs og Ingo Kindervater.
Herefter var det op til unge Jan Ø. Jørgensen at sende Danmark i EM-finalen, og det lykkedes med møje og besvær.
Jørgensen var nede med fem sætbolde i første sæt mod Marcel Reuter, men vendte tilbage og vandt 24-22, 21-17.
I finalen søndag venter enten Ukraine eller Polen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde