Danske badmintonspillere falder som fluer i Sydney
De danske badmintonspillere fik en særdeles skidt åbning på Super Series-turneringen i den australske storby Sydney.
Både Viktor Axelsen og Hans-Kristian Vittinghus er færdige i herresingle efter nederlag i første runde.
Axelsen tabte 14-21, 21-19 og 15-21 til den fjerdeseedede sydkoreaner Wan Ho Son, mens Hans-Kristian Vittinghus røg ud til japanske Kento Momota, der vandt 21-19 og 21-12.
Jan Ø. Jørgensen, der i weekenden vandt Indonesian Open, er ikke med i Australien.
Det er mixeddoublen bestående af Joachim Fischer Nielsen og Christinna Pedersen heller ikke længere.
Den danske duo var rejst til Sydney med en finaletriumf i Jakarta i bagagen, men det tredjeseedede par måtte overraskende se sig slået af tyskerne Michael Fuchs og Birgit Michels, der vandt i tre sæt. Sejrscifrene lød på 21-15, 14-21 og 21-17.
De eneste danskere, der klarede sig videre, er Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen i damedouble. De førsteseedede danskere slap dog for at få sved på banen, da Pedersen og Rytter Juhl stod over i første runde.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned