Danske barndomsvenner tørner sammen i All England
Anders Antonsen (tv.) har overtaget i indbyrdes opgør mod Rasmus Gemke. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
All England-lodtrækningen tirsdag satte Anders Antonsen og Rasmus Gemke op til et møde i første runde.
Når den traditionsrige badmintonturnering All England tager sin begyndelse midt i marts, bliver det med et stort danskerbrag i første runde i herresingle.
Tirsdagens lodtrækning til turneringen i Birmingham magede det således, at de aarhusianske barndomsvenner Anders Antonsen og Rasmus Gemke skal møde hinanden i første runde.
På papiret må Antonsen påtage sig favoritværdigheden. I fem tidligere indbyrdes møder mellem de to har Antonsen sejret i dem alle.
Gemke er først lige nu på vej tilbage fra sin seneste skade, men bedømt på Antonsens præstationer det seneste års tid kan Gemke godt hente tro på sejr.
Antonsen har været inde i et stort formdyk og er langt fra sit topniveau. Han var nede som nummer 30 i verden efter årsskiftet efter at have været helt oppe som nummer to. Nu er han nummer 18.
Ud over formdykket har også skader plaget Antonsen.
Gemke har været oppe som nummer ti i verden, men er aktuelt nummer 21.
Verdensmester og olympisk mester Viktor Axelsen møder som vanligt op som favorit til titlen.
Han skal i første runde møde en spiller fra Hongkong, mens enten Gemke eller Antonsen tidligste kan vente i en eventuel semifinale.
De sværeste lodtrækninger set med danske briller er tilfaldet Mia Blichfeldt i damesingle og mixeddoublen med Mathias Thyrri og Amalie Magelund.
Blichfeldt åbner mod den japanske verdensetter Akane Yamaguchi, mens Thyrri og Magelund møder Kinas verdensettere Zheng Si Wei og Huang Ya Qiong i første runde.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned