Danske basketherrer slutter af med endnu et nederlag
Sebastian Aris og Danmark tabte fire af fire kampe i turneringen i Montenegro. (Arkivfoto) Foto: Domantas Pipas/Ritzau Scanpix
Domantas Pipas/Ritzau Scanpix
Danmark tabte onsdag 67-79 til Montenegro og slutter dermed med fire nederlag i fire kampe.
Danmarks basketlandshold for herrer tabte onsdag aften med 67-79 til Montenegro, der havde hjemmebane i Podgorica.
Det var holdets fjerde nederlag i fire kampe den seneste uges tid, og dermed er Danmarks sidsteplads i en treholdspulje, der fungerede som indledende VM-kvalifikationspulje, konsolideret.
Holdet tabte således to gange til både Island og Montenegro, som nu går videre til den europæiske VM-kvalifikationsturnering med 32 deltagere, der slås om pladserne til slutrunden i 2023.
Onsdagens nederlag blev i den grad skabt i første periode, som Montenegro vandt med 26-12, inden Danmark var langt bedre med i de sidste tre perioder og faktisk vandt de to af dem.
Generelt har turneringen i Podgorica dog næppe været helt tilfredsstillende for Danmarks nye landstræner, kroaten Arnel Dedic.
Han stillede dog med et ungt hold med mange nye ansigter, og derfor var der også usikkerhed om niveauet i forhold til Island og Montenegro.
Sebastian Aris blev onsdagens danske topscorer med 16 point.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned