Danske bowlingkvinder tager EM-bronze på hjemmebane
Danmarks bowlingkvinder, her med sølvmedaljer fra torsdagens konkurrence, vandt sent fredag aften bronze i teams. (Arkivfoto). Foto: Hindsgaul Kommunikation/Free
En tæt semifinale mod Sverige blev tabt, men danskerne kan trøste sig med EM-bronze foran hjemmepublikum.
De danske bowlingkvinder i disciplinen teams nåede ikke finalen ved EM på hjemmebane i Aalborg, men de kommer ikke tomhændet fra anstrengelserne.
Ganske vist var Sverige marginalt bedre i semifinalen, men danskerne kunne alligevel glæde sig over bronzemedaljer.
Der spilles ikke en bronzekamp ved EM i bowling, så begge semifinaletabere får plads på podiets nederste trin.
Holdet bestod af Mika Guldbæk, Mai Ginge Jensen, Sascha Aaen Wedel, Camilla Keller, Malene Køhler og Cecilie Jeanette Mortensen Dam.
Danmark tabte semifinalen til Sverige med cifrene 936-968. I finalen måtte svenskerne dog se sig slået af de stærke tyskere.
Medaljen kom, dagen efter at de danske kvinder også fik hængt metal om halsen. I disciplinen trio blev det således til dansk sølvmedalje.
EM slutter lørdag, hvor der skal uddeles medaljer i masters-konkurrencen. Her har Danmark tre deltagere med i skikkelse af Cecilie Jeanette Mortensen Dam, Mai Ginge Jensen og Mika Guldbæk.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker