Danske curlingherrer må på omvej mod EM-medalje
Danmarks mandlige landshold i curling måtte onsdag aften indkassere det andet nederlag ved EM i Stavanger.
Det danske hold tabte sin sidste kamp i grundspillet 4-5 til Schweiz efter en meget spændende kamp.
Resultatet betyder, at Danmark skal ud på en omvej for at komme i EM-finalen.
Skipper Rasmus Stjerne og hans hold var bagud 2-4 efter syv af de planlagte 10 ender, men et dansk point i hver af de to efterfølgende ender sikrede spænding til sidste ende.
Her scorede Schweiz imidlertid det point, der udløste sejren.
Med nederlaget blev Danmark overhalet af netop Schweiz i den samlede stilling. Begge lande har syv sejre og to nederlag.
Schweiz snupper andenpladsen foran Danmark og Skotland, der besejrede hidtil ubesejrede Norge 6-5.
Norge skal som vinder af grundspillet møde Schweiz i en kamp, der gælder en billet til EM-finalen.
Taberen af den kamp får en ny chance for at komme i finalen. Det sker mod enten Danmark eller Skotland, der mødes i en kamp om en plads i semifinalen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde