Danske curlingherrer taber og vinder ved EM
Tirsdag indledte de danske curlingherrer med at tabe, men siden blev det til en sejr over Italien.
Danmarks herrelandshold i curling havde en blandet dag ved EM i svenske Helsingborg.
Tirsdag tabte herrerne først til Holland, men siden vandt de over Italien i en tæt kamp, der måtte ud i en ekstra ende.
Resultaterne betyder, at herrelandsholdet har vundet tre og tabt fire kampe ved EM indtil videre. Der resterer tre kampe i de indledende runder, hvorefter de fire bedste hold går videre til semifinalerne.
De danske curlingkvinder har efter et nederlag til Schweiz tirsdag vundet to kampe, mens det er blevet til fire nederlag.
Danmarks herrer startede med at komme foran 2-0 mod Holland i første kamp. Opgøret bølgede frem og tilbage, men i tiende og sidste ende sikrede Holland en sejr på 7-6.
I tirsdagens sene kamp havde danskerne en føring på 8-5 før tiende ende, men italienerne svarede igen med en stærk ende, der gav dem tre point.
Dermed skulle det hele afgøres i en ekstra ende, hvor danskerne tog den endelige sejr på 9-8.
Onsdag venter der flere runder ved EM.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker