Danske curlingherrer tager første VM-sejr over Sydkorea
Mikkel Krause, der var skipper på det danske hold under vinter-OL i Beijing, er også en del af det danske VM-hold i Las Vegas. Foto: Eloisa Lopez/Reuters
VM i Las Vegas har budt på to nederlag og en sejr for de danske curlingherrer i de tre første kampe.
De danske curlingherrer har natten til mandag dansk tid hentet deres første sejr ved VM i Las Vegas.
Således vandt Mikkel Krause og holdkammeraterne 7-6 over Sydkorea.
Efter et jævnbyrdigt opgør langt henad vejen kom der spænding i kampen til sidst.
Efter at danskerne havde sikret sig hele tre point i niende ende og bragt sig foran 6-4, lykkedes det sydkoreanerne at hive to point hjem i tiende ende og udligne til 6-6.
Dermed skulle der en ekstra ende til at sikre den danske sejr på 7-6.
De danske curlingherrer havde ellers fået en skidt start på VM i Las Vegas med nederlag i de to første kampe.
Tidligere søndag tabte de med 6-10 til Finland, der afgjorde opgøret i niende ende.
Danskerne kom bagud 0-1, men det lykkedes hurtigt at kæmpe sig tilbage, da tredje ende blev vundet 3-0. Femte ende sluttede 1-0 til Danmark, hvilket gav en dansk føring på 4-1.
Herfra ramte modgangen det danske landshold, der to gange i træk måtte se Finland få tre sten i huset.
Finland udlignede først til 4-4 i sjette ende, og i syvende ende gik det igen galt, da Finland bragte sig foran med 7-4.
Det lykkedes straks Danmark at reducere til 6-7 og holde liv i kampen, men finnerne lukkede kort efter opgøret, da de bragte sig foran 10-6 ved at vinde niende ende med 3-0.
Danmark indledte natten til søndag dansk tid VM-turneringen i den amerikanske ørkenby, der er kendt for dens mange kasinoer, med et nederlag på 2-8 til værterne fra USA.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde