Danske curlingherrers OL-chance lever efter storsejr
Mikkel Krause førte det danske hold til en klar sejr over Finland. (Arkivfoto). Foto: Jeff McIntosh/Ritzau Scanpix
Jeff McIntosh/Ritzau Scanpix
Danmark slog Finland overbevisende og står stadig med fine chancer for at komme til vinter-OL næste år.
Danmarks mandlige curlinglandshold er stadig i spil til en plads ved vinter-OL i Beijing næste år.
Mandag eftermiddag vandt holdet med de knusende cifre 9-2 over Finland ved kvalifikationsturneringen i Holland.
Dermed er Danmark på tre sejre efter fire kampe og er kun overgået af Norge og Italien, der indtil videre har gjort rent bord med henholdsvis fire og tre sejre.
Danmark var foran 4-0 efter de første tre ender, men derefter svarede Finland tilbage med to point i fjerde ende.
Det danske hold med Mikkel Krause i spidsen vandt dog de næste ender med henholdsvis 2-0 og 3-0, og så opgav finnerne allerede efter seks spillede ender.
Nu venter så Norge tirsdag klokken 09, og kampen mod topholdet kan give et godt fingerpeg om de danske OL-chancer.
Der er tre OL-billetter på spil ved kvalifikationsstævnet.
Det danske kvindelandshold er allerede kvalificeret til OL. I sidste uge glippede OL-kvalifikationen for det danske mixedhold.
Vinter-OL afholdes næste år i kinesiske Beijing fra 4. til 20. februar.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker