De danske curlingkvinder tabte 7-10 til Canada og dermed er chancen for at nå i VM-finalen glippet. Trods nederlaget har danskerne stadig chance for at snuppe bronzemedaljer.
Der skulle målebånd og en ekstra ende til, før sejren til Canada var en realitet. Danmark var få millimeter fra at sikre sig sejren i tiende ende, men canadiernes sten lå bedst, og så skulle der en ekstra ende til at afgøre kampen ved stillingen 7-7.
I den ekstra ende var Canada stærkest, og selv om danskerne havde fordelen med at kunne sætte den sidste sten, så endte det alligevel med tre canadiske point og en flok slukørede danske spillere.
Inden den spændende afgørelse havde Danmark og Canada skiftet med at tage føringen hele kampen, og det lignede en canadisk sejr, da de i ottende ende snuppede to point, så Danmark var bagud 5-6.
Men i niende ende tog skipper Lene Nielsen ansvaret flot på sine skuldre og svarede igen med to danske point. Og så var danskerne igen foran med et enkelt point før sidste ende.
Canada fik dog udlignet i tiende og sidste ende, og dermed skulle kampen ud i den ekstra ende, hvor det hele blev afgjort til canadisk fordel.
- Jeg er meget, meget skuffet. Samtidig er jeg også meget stolt over, vi er kommet så langt. Lige nu er det skuffelsen, der fylder mest, siger skipper Lene Nielsen til sporten.tv2.dk.
Canada vandt senere lørdag også over Kina, og dermed er Canada videre til VM-finalen, hvor Sverige venter.
Danmark har stadig mulighed for at vinde bronzemedalje, men det kræver en sejr i holdets sidste kamp mod Kina søndag klokken 10.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde