Danske curlingkvinder misser EM-semifinale
Mathilde Halse og de danske curlingkvinder har tabt seks og vundet to kampe efter de første otte runder ved EM. Foto: 11830 Anders Bjurö/Tt/Ritzau Scanpix
11830 Anders Bjurö/Tt/Ritzau Scanpix
Det bliver ikke til semifinale for de danske curlingkvinder ved EM. Curlingherrerne har stadig en chance.
Efter otte af ti indledende runder er der sat navne på de fire kvindelige semifinalister ved EM i curling i Helsingborg, og det danske landshold er ikke iblandt.
Danmark tabte onsdag med 3-9 til Tyskland, og samtidig flaskede resultaterne sig sådan, at Rusland, Skotland, Schweiz og Sverige blev klar til semifinalerne.
De danske curlingkvinder var bagud på point helt fra første ende, hvor Tyskland bragte sig foran 4-0. Så mange point nåede Danmark aldrig op på, og de fire sidste ender blev ikke afviklet.
Senere tabte de danske curlingkvinder også med 3-9 til Estland.
Danskerne med skipper Mathilde Halse i spidsen har seks nederlag og to sejre efter otte kampe. Det er ikke i nærheden af de fire bedste før de sidste to indledende runder.
Bedre går det for de danske curlingherrer, som efter otte runder har vundet lige så mange kampe, som de har tabt.
Onsdag vandt herrelandsholdet 8-4 over England, hvor Danmark trak fra i syvende ende og sikrede sejren i niende.
Skipper Mikkel Krause og de øvrige danskere har vundet fire kampe og tabt fire og har stadig en chance for at nå semifinalerne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned