Danske curlingkvinder starter VM med storsejr
Foto: Ints Kalnins/ Scanpix /Scanpix
Ints Kalnins/ Scanpix /Scanpix
Det kvindelige danske curlinglandshold er kommet stærkt fra start ved verdensmesterskaberne i Letlands hovedstad Riga.
Skipper Lene Nielsen og hendes tropper indledte lørdag turneringen med en storsejr på 11-4 over Kina, en modstander, som danskerne faktisk tabte til ved sidste års VM.
Sejren blev grundlagt i fjerde og femte ende, som danskerne vandt med henholdsvis 3-0 og 5-0, og derfra var det kun et spørgsmål om, hvor stor den danske sejr skulle være.
VM er særlig vigtigt i år, fordi der ud over VM-medaljer også er OL-billetter på højkant.
De syv lande, der har klaret sig bedst samlet ved VM i 2012 og 2013 kommer med til OL i Sochi næste vinter. Danmark blev nummer otte sidste år, så resultatet skal blive bedre denne gang, hvis det skal blive til OL-deltagelse.
Næste opgave for Lene Nielsens kvartet fra Hvidovre bliver opgøret mod Japan søndag formiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker