Danske curlingkvinder taber for femte gang i træk
Danmark tabte for femte gang i træk ved kvindernes VM i curling. Foto: TT/Reuters
Danmarks curlingkvinder tabte efter en tæt kamp mod Tyskland og får svært ved at avancere til slutspillet.
Danmarks kvindelige curlinglandshold løb ind i endnu en skuffelse ved VM i Sverige onsdag formiddag.
Mødet med Tyskland blev tabt med 6-7, og de forsvarende danske europamestre har nu tabt sine seneste fem kampe ved VM.
Danmark med skipper Madeleine Dupont i spidsen vandt sine to første kampe, men ligger tredjesidst ud af de 13 deltagernationer.
Kun de seks bedste går videre til slutspillet.
Danmark kom foran 1-0 i anden ende, men i den efterfølgende ende scorede Tyskland hele tre point.
Danskerne vandt de næste ender med 1-0 og udlignede derved til 3-3, der var stillingen halvvejs.
Tyskland kom derefter på 5-3, men danskerne brugte syvende og ottende ende til at bringe sig foran med 6-5.
Det var dog ikke nok. Tyskland vandt de sidste ender og kunne fejre sejren på 7-6, efter at Madeleine Duponts sidste sten blev for lang.
Danmark mangler at spille fem kampe, den næste er mod New Zealand onsdag klokken 19.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned