Danske curlingkvinder tager fjerde VM-sejr
De danske curlingkvinder har vundet fire ud af seks kampe ved VM. Her ses danskerne tage den tredje sejr ved VM i curling, da de spillede mod Tyrkiet. Foto: James Doyle/Ritzau Scanpix
James Doyle/Ritzau Scanpix
De danske curlingkvinder vandt over Tjekkiet med cifrene 8-6. Det var holdets fjerde sejr ved VM.
Danmarks curlingkvinder er oppe på fire sejre i nu seks kampe ved VM i Canada.
Tirsdag aften og natten til onsdag dansk tid hentede holdet sejr nummer tre og fire ved at besejre Tyrkiet 11-10 og Tjekkiet med 8-6.
I kampen mod tyrkerne var danskerne foran 6-1 og så ud til at være i kontrol, før tyrkerne indledte et stort comeback.
I tiende ende udlignede Tyrkiet til 10-10, og så skulle der en ekstra ende til at sikre den danske sejr.
Senere ventede et opgør mod Tjekkiet, hvor curlingkvinderne også hev sejren hjem med cifrene 8-6.
Efter tiende ende stod det lige mellem de to nationer, som begge havde seks point. Men Danmark endte med at sejre i en ekstra ende, hvor danskerne fik to point.
Det danske hold skal i alt spille 13 kampe, før der eventuelt venter knockoutkampe i turneringen.
De to bedste hold efter 13 kampe stryger direkte i semifinalerne, mens holdene fra tredje- til sjettepladsen kæmper om de sidste to semifinalebilletter.
VM bliver afholdt for 42. gang. Værtsbyen Prince George i Canada skulle have stået for mesterskabet i 2020, men det satte corona en stopper for.
Danskernes skipper, Madeleine Dupont, er med ved VM for 13. gang. Senest sluttede det danske hold på femtepladsen ved VM i 2021, mens det ved vinter-OL blev til en niendeplads.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet