Danske curlingkvinder tager VM-sejr over Finland
Danmark har foreløbig vundet tre kampe og tabt fire ved VM i Canada.
De danske curlingkvinder snuppede sent tirsdag aften en sejr ved VM i Canada.
I det nordiske opgør mod Finland vandt Danmark 6-4.
Danskerne bragte sig foran i første ende, hvorefter holdene frem til femte ende skiftedes til at score point. Ved indgangen til sjette ende var stillingen 3-3, men i de efterfølgende to ender fik Danmark skabt et lille hul med en føring på 5-3.
En finsk reducering i ottende ende skabte ny spænding i kampen, men i niende ende kom det danske landshold på 6-4, hvorefter finnerne opgav i tiende og sidste ende.
Tidligere på dagen havde Danmark tabt til Skotland. Skotterne vandt opgøret 9-3, da Danmark valgte at give op efter niende ende i et opgør, hvor skotternes sejr aldrig virkede i fare.
Skotland bragede fra start og bragte sig foran 3-0 efter første ende, men efter femte ende havde danskerne reduceret til 2-5. Det blev 3-5 og 3-6, inden skotterne lukkede kampen i niende ende.
Nederlaget kom, efter at danskerne natten til tirsdag også tabte ved VM. Her blev det ligeledes til et 3-9-nederlag til Sydkorea.
Danmark har indtil videre vundet over Finland, USA og Japan, mens det er blevet til nederlag mod Canada, Schweiz, Sydkorea og Skotland.
Statistikken på tre sejre og fire nederlag betyder, at Danmark i øjeblikket ligger på syvendepladsen blandt de 12 deltagende nationer.
Canada topper med seks sejre og ét nederlag, mens Schweiz og Skotland følger efter.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker