Danske curlingkvinder udraderer Sverige i EM-opvisning
Danmark vandt den femte kamp på stribe ved EM i Curling. Sverige førte, men blev slået stort.
Skulle man tro bookmakerne, var Sverige favorit i mandagens curlingopgør mod Danmark ved EM i Esbjerg.
Men det blæste de danske curlingkvinder på. Holdet fortsatte sejrsstimen med en imponerede sejr på 8-1.
Dermed er skipper Lene Nielsen og co. oppe på fem sejre ud af lige så mange mulige og er godt på vej til at indfri målet om en medalje på hjemmebane.
Mandag måtte Rusland efter fire sejre notere sig sit første nederlag, da Norge sejrede 9-7. Dermed er Danmark eneste hold med maksimumpoint i turneringen.
De danske kvinder skulle dog lige i gang mandag. De første tre ender kastede ikke point af sig, og svenskerne bragte sig foran 1-0.
Men både i fjerde og femte ende blev Danmark noteret for to point, og siden blev føringen kun større.
Da Danmark i ottende ende igen scorede to point, valgte Sverige at opgive bagud med hele syv point.
Næste opgave for Danmark er tirsdag morgen, når Schweiz er modstanderen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub