Curlingkvinderne befinder sig tilsyneladende rigtigt godt på VM-isen i den canadiske by Swift Current.
Efter at have besejret de kinesiske verdensmestre gik det i holdets tredje kamp ud over tyskerne, der gav op ved stillingen 10-3 inden niende ende i kampen, der blev spillet natten til mandag.
Den tyske skipper Andrea Schopp havde ikke sin bedste dag, men hun fik heller ikke ret mange chancer af danskerne, der spillede med små fejlprocenter.
Samtidig lykkedes det for Danmark at stjæle to vigtige point i sjette ende til stillingen 6-2, og da Madeleine Dupont sørgede for hele fire danske point i ottende ende, var kampen afgjort.
Danmark har hentet to sejre i tre kampe og ligger nu på en delt andenplads sammen med fem andre nationer. Kun Canada er ubesejret i spidsen af tabellen.
Allerede 15.30 skal danskerne igen i aktion. Her gælder det Rusland, som også er noteret for to sejre.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker