Det kvindelige danske landshold i curling besejrede tirsdag eftermiddag Norge 8-3 på hjemmebane ved VM i Esbjerg, og den sejr giver holdet håb om medaljer.
- Det lugter af medaljer, siger formand i Dansk Curling Forbund Niels Larsen.
Nordmændene gav op inden sidste ende, og sejren var uhyre vigtig for de danske chancer for at komme frem til medaljekampene.
- Den sejr betyder fantastisk meget, fordi som VM udvikler sig, så slår alle hinanden bortset fra Sverige, som har lagt sig i spidsen. Der er et meget bredt midterfelt.
- Vores nøglekampe bliver Rusland og Skotland, og slår vi dem, så kan vi komme ind blandt de første fire hold, siger Niels Larsen.
Når alle er færdige med at spille mod alle, så spiller nummer et mod nummer to, og vinderen går til finalen. Derefter spiller taberen af 1-2 mod vinderen af 3-4 om den anden plads i finalen. Taberne er de to kampe spiller så bronzekamp.
- Vi kan lige så godt risikere at tage pladsen i finalen, men vi skal slå Canada igen for at få pladsen i finalen, og det kan godt være, at det ikke kan lade sig gøre.
- Jeg tror, at canadierne er ved at blive varme nu. Da vi slog dem forleden, var det meget tæt. De var millimeter fra at vinde, siger Niels Larsen.
Selvom danskeren skulle tabe den kamp, har Danmark stadig chance for bronze.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde