Danske Davis Cup-herrer slipper for US Open-sensation
Kevin Anderson tabte søndag US Open-finalen med 0-3 i sæt til Rafael Nadal. Foto: /ritzau/AP/Julio Cortez
/ritzau/AP/Julio Cortez
Sydafrikas tennisforbund forsøgte at overtale Kevin Anderson til Davis Cup-comeback mod Danmark.
Danmarks Davis Cup-mandskab i tennis slipper for at møde Sydafrikas med afstand bedste spiller, Kevin Anderson, når de to nationer i weekenden tørner sammen i en kamp om oprykning til Europa/Afrika Gruppe 1.
Søndag aften tabte Anderson US Open-finalen til spanske Rafael Nadal, og efterfølgende har Sydafrikas tennisforbund sat ord på, at man op til kampen har forsøgt at overtale Anderson til comeback. Men altså uden held.
- Det lykkedes næsten at overtale ham, siger direktøren for tennisforbundet Richard Glover til Sport24.
Han er dog optimistisk med henblik på at få Anderson tilbage på holdet i 2018 i tilfælde af oprykning.
Anderson, der med finalen i New York avancerede til verdensranglistens 15.-plads, valgte for seks år siden at give afkald på muligheden for at spille for Sydafrika. Landet må i stedet nøjes med spillere af en helt anden kaliber.
Til kampen mod Danmark i Aarhus stiller de to næstbedste singler op, nemlig Lloyd Harris og Nicolaas Scholtz, der rangerer som nummer henholdsvis 230 og 402 i verden.
Danmark må undvære sin bedst rangerede spiller, Mikael Torpegaard, da han ikke har kunnet få fri fra sit college i USA.
I stedet stiller Danmark med Frederik Løchte Nielsen (nummer 557), Søren Hess-Olesen (996), Benjamin Hannestad (1094) og Thomas Kromann (urangeret).
Fredag 15. september spilles der to singler, dagen efter spilles der en doublekamp, mens matchen afsluttes søndag 17. september med yderligere to singler.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde