Danske doubler er klar til kvartfinaler i Paris
Mathias Boe og Carsten Mogensen havde absolut ingen problemer med at spille sig i kvartfinalen i badmintonturneringen French Open torsdag.
De danske OL- og VM-sølvvindere fik en kort arbejdsdag med en 1/8-finale i Super Series-turneringen, som var overstået på blot 29 minutter.
Mere skulle der ikke til, før de to danskere havde besejret polakkerne Lukasz Moren og Woichiech Szkludlarczyk med 21-9 og 21-11.
Dermed var det på papiret nemmere at besejre de to polakker end at sende landsmændene Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding ud i mørket onsdag. De to danskere blev besejret 21-15 og 21-15 i første runde.
Dårligere gik det for damedoublen med Marie Røpke og Marie Damkjær Kruse. Den danske duo tabte torsdag med 11-21 og 11-21 til kineserne Jang Ye Na og Kim So Young.
I første sæt kom de unge danskere ikke i gang, før kineserne førte med 8-0. I andet sæt fulgte Kruse og Damkjær med til 4-4.
Senere torsdag vandt den andenseedede damedouble med Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl over det tyske par Johanna Goliszewski og Birgit Michels.
Det rutinerede danske par, der senest nåede frem til finalen ved Denmark Open, vandt 21-14, 21-10 over tyskerne på 35 minutter.
I herresingle vandt Jan Ø. Jørgensen i to sæt over Hans-Kristian Vittinghus i en ren dansk 1/8-finale.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker