Danske doubler spiller sig videre i European Games
Damedoublen med Sara Thygesen og Maiken Fruergaard er klar til kvartfinalen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Med sejr over et par fra Litauen er Sara Thygesen og Maiken Fruergaard klar til kvartfinalen i Minsk.
Den danske damedouble Sara Thygesen og Maiken Fruergaard spillede sig onsdag videre til kvartfinalerne i European Games.
Alt andet havde da også været en gedigen skuffelse for danskerne, der er seedet som nummer et i turneringen.
Arbejdet skulle dog gøres færdigt i onsdagens kamp mod Vytautė Fomkinaitė og Gerda Voitechovskaja fra Litauen.
Og det blev det. Endda eftertrykkeligt, for den danske double fejede litauerne af banen med cifrene 21-10, 21-7.
Sejren bringer den danske double op på to sejre i gruppen, og selv om det ikke rækker til en førsteplads, går danskerne videre. De to bedste hold i hver gruppe avancerer nemlig til kvartfinalerne.
Gruppen blev vundet af briterne Lauren Smith og Chloe Birch, der indledte turneringen med at besejre den førsteseedede danske double i Minsk.
Også herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen er videre i suveræn stil til kvartfinalen.
Den danske duo vandt onsdag 22-20, 21-12 over hollænderne Jelle Maas og Robin Tabeling. Dermed snuppede danskerne førstepladsen i gruppen.
Torsdag gælder det kvartfinalerne i turneringen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker