Danske dressurryttere kan booke OL-billet tirsdag
Cathrine Dufour skal i aktion i holdkonkurrencen tirsdag og forsøge at få det danske hold længere frem end den aktuelle femteplads ved EM. Foto: TT News Agency/Reuters
TT News Agency/Reuters
Danmark ligger nummer fem midtvejs i holdkonkurrencen ved EM i dressur og er godt på vej mod en OL-billet.
Det danske dressurlandshold jagter kvalifikation til OL ved det igangværende EM i dressur i Rotterdam, og det ser lovende ud for de danske ekvipager.
Efter førstedagen af holdkonkurrencen ligger det danske hold samlet nummer fem ud af 15 deltagere.
Der er tre OL-pladser på spil i holdkonkurrencen, og de gives til nationer, der ikke allerede er kvalificeret til næste års lege i Tokyo.
Derfor ser det særdeles godt ud for danskerne, da de fire nationer, der ligger foran Danmark ved EM - Tyskland, Storbritannien, Sverige og Holland - allerede er OL-klar.
Anders Dahl og Agnete Kirk Thinggaard var begge i aktion for det danske hold mandag.
Tirsdag er det op til Daniel Bachmann Andersen og den tidligere ungdomseuropamester Cathrine Dufour at få danskerne frem i stillingen, der baseres på de tre bedste af de fire ekvipagers resultater.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde