Danske EM-kvinder skal op imod ond norsk ånd
Foto: Anders KjæRbye /Scanpix
Anders KjæRbye /Scanpix
Det danske kvindelandshold skal op imod en norsk landstræner, som helt enestående har vundet 11 ud af 13 gange mod Danmark. Den ene af de 11 sejre kom dog først efter straffesparkskonkurrence.
Den norske landstræner Even Pellerud har i årene 1989-1995 samt i 2013 aldrig tabt mod Danmark - senest spillede de to hold 0-0 ved Algarve Cup tidligere i år.
Derudover er det blevet til et uafgjort 3-3-resultat for danskerne i 1993, men resten af kampene under Pellerud har Norge vundet.
Den succesrige onde danske ånd afviser dog, at Danmark er en "drømmemodstander" for Norge alene på grund af den personligt gode statistik.
- Du vil aldrig få mig til at bruge det ord. Det er et skandinavisk prestigeopgør, og det har været en lang rivalisering, som har varet i over 30 år, understreger Pellerud.
Selv om Pellerud er ubesejret mod Danmark som norsk landstræner, er han mest optaget af kampen i marts ved træningsturneringen Algarve Cup end af de 12 kampe mellem 1989 og 1995.
- Vi mødte dem i Algarve Cup. Dengang var danskerne bedst i første halvleg. Der var nogle taktiske udfordringer, vi ikke mestrede.
- Vi rettede det i pausen og var vel bedst i anden halvleg, men det endte 0-0, siger Pellerud.
Han så mandagens kvartfinale mellem Danmark og Frankrig, som Danmark vandt 5-3 efter forlænget spilletid og straffespark.
- Det så ud som om, at Danmark var næstbedst i kampen mod Frankrig. De imponerede i første halvleg, og da var det helt jævnbyrdigt.
- Det viser, at de har et højt topniveau. De faldt kraftigt, blev slidte og presset langt tilbage. Det var ingen ønskesituation for dem at spille forlænget spilletid så tæt på en semifinale, konkluderer Pellerud.
I nyere tid har Danmark en god statistik mod Norge. Det er kun, når man ser isoleret på Pelleruds opgør mod Danmark, at statistikken er skræmmende set med danske briller.
Semifinalen mellem Norge og Danmark spilles torsdag aften.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker