Danske fans kommer ikke ind til Serbien-kamp
Uefa fastholder, at Danmarks udekamp i Serbien skal spilles for helt tomme tribuner.
Fodboldlandsholdets vigtige EM-kvalifikationskamp på Partizan Stadion i Beograd bliver spillet helt uden tilskuere.
DBU har ellers arbejdet for, at de danske fans, der havde købt en rejse til kampen allerede inden Serbiens skandalekamp mod Albanien i sidste måned, kunne få lov at blive lukket ind.
Men det europæiske fodboldforbund (Uefa) vil ikke behandle Serbiens situation før i næste måned, hvor man vil se på serbernes anke over den straf, der også betyder tre fratrukne point i EM-kvalifikationen.
- Uefa bekræftede over telefonen tirsdag eftermiddag, at man først forventer at behandle sagen den 2. december, og at den ikke får opsættende virkning, skriver DBU på sin hjemmeside.
- Det betyder dermed, at afgørelsen om at lukke kampen for tilskuere - inklusivt de godt 175 danske fans, som havde købt rejsen til Serbien inden episoden i kampen Serbien-Albanien 14. oktober - fastholdes til Danmarks opgør mod Serbien, der spilles i Beograd fredag aften.
Serberne blev dømt til at spille to kampe uden tilskuere og fik samtidig ingen point for Albanien-kampen, der blev afbrudt af uroligheder ved stillingen 0-0. Albanien blev samtidig straffet med et skrivebordsnederlag på 0-3.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned