Danske favoritter stryger tidligt ud i All England
Hans-Kristian Vittinghus nåede kun én kamp i Birmingham. Foto: Polfoto/Zhou Zhou
/ritzau/Zhou Zhou
Herredoublen med Mathias Boe og Carsten Mogensen samt Hans-Kristian Vittinghus fik kun én kamp i Birmingham
Den traditionsrige All England-turnering blev en kort fornøjelse for et par af Danmarks største badmintonstjerner.
Både den andenseedede herredouble med Mathias Boe og Carsten Mogensen samt herresinglen Hans-Kristian Vittinghus måtte lade livet allerede i første runde.
Boe og Mogensen var oppe imod et stærkt kinesisk par, men de finaleseedede danskere var alligevel klare favoritter i kampen.
Det endte dog med nederlag på 15-21, 20-22.
I første sæt var Boe og Mogensen med til 14-14, hvor de gik helt i stå og tabte sættet med 15-21.
I andet sæt var Danmarks bedste herredouble længe i front, inden kineserne kom tilbage og tog sejren på den anden matchbold.
Hans-Kristian Vittinghus, der op til turneringen havde været tvivlsom på grund af lårproblemer, er også ude.
Han stillede onsdag til start, men efter to sæt mod Denmark Open-vinderen Tanongsak Saensomboonsuk var turneringen ovre.
Vittinghus tabte i løbet af 43 minutter med 15-21, 18-21.
Første sæt knækkede i thailandsk favør ved stillingen 5-5. Herfra var thailænderen i front resten af sættet.
I andet sæt var Vittinghus næsten hele tiden et par point bagud, men ved 17-17 genetablerede han kontakten.
Det viste sig at være forgæves, da Saensomboonsuk kort efter udnyttede sin første matchbold.
Tidligere onsdag røg også mixeddoublen med Mathias Christiansen og Sara Thygesen ud i første runde. Duoen tabte i to tætte sæt til et japansk par.
Dermed er det hidtil blevet til tre danske nederlag af lige så mange mulige.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde