Danske Fodbold Fanklubber: Boykot udekampe og awaykort
Brøndby IFs fans ved kampstart, d. 8. marts i år i Parken. Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
Danske Fodbold Fanklubber tager afstand fra awaykortet og opfordrer medlemmer til protest i form af boykot.
- Boykot udekampe og dermed awaykortet.
Sådan lyder den kontante udmelding fra foreningen Danske Fodbold Fanklubber (DFF) om id-kortet, der har til formål at registrere alle tilskuere, der vil følge deres hold på udebane i Alka Superligaen.
De 12 superligaklubber og Divisionsforeningen vil fra den kommende sæson introducere awaykortet, så man skal registrere sig for at købe billet til et udebaneafsnit.
Det vækker harme hos DFF.
- De mange timers arbejde på dialog og møder omkring en positiv udvikling af fankulturen er tilsyneladende spildt, når klubberne vælger et restriktivt, reaktivt og ineffektivt system frem for præventive, proaktive og positive tiltag, lyder det i en pressemeddelelse.
Foreningen peger på, at samarbejdet mellem politi, klubber og fans allerede har ført til et fald i antallet af anholdelser i forbindelse med superligakampe.
Den opfordrer derfor superligaklubbernes fans til at blive væk fra de danske stadioner.
- Vi ser ingen anden mulighed end at opfordre vores medlemmer i Superligaen til at boykotte udekampene - og dermed awaykortet.
- Brøndby Support og Black Wolves i FCM har meldt ud, at de sløjfer busturene til klubbens udekampe, og vi håber, at flere af vores medlemmer vil følge trop.
Divisionsforeningen arbejder fortsat på nogle detaljer i awaykortet.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde