Det danske kvindelandshold i fodbold slog lørdag aften Østrig 3-0 og har fået en glimrende start på EM-kvalifikationen.
Pernille Harder blev dagens helt med et hattrick. Efter en halv time bragte hun Danmark foran, og inden pausen var den 18-årige Skovbakken-angriber på spil igen med sin scoring til 2-0. Endelig fik Harder i overtiden scoret til slutresultatet.
Opgøret startede meget lige, men danskerne åd sig stille og roligt ind i kampen, og da de først kom foran var der aldrig tvivl om udfaldet på hjemmebanen i Vejle.
Østrigerne var ganske enkelt for lidt i boldbesiddelse til, at de på nogen måde kunne true den danske defensiv, og den enlige østrigske angriber blev tæt oppasset af Danmarks midterforsvarere.
Den danske dominans gav udslag i flere gode chancer, og Sanne Troelsgaard Nielsen burde definitivt have lukket kampen, da hun midtvejs i anden halvleg sparkede forbi mål i en helt fri position.
Danmark har med lørdagens sejr fået den bedst mulige start på kvalifikationen til EM-slutrunden, som spilles i 2013 i Sverige.
Efter to kampe har danskerne maksimumpoint og ligger på førstepladsen i kvalifikationsgruppen uden at have lukket et eneste mål ind.
Kvindernes første kamp blev vundet 5-0 over Armenien.
På onsdag møder Danmark Portugal, som tidligere på lørdagen tabte 0-1 til Tjekkiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker