Danske fodboldkvinder slår Belgien i tidlig EM-test
Pernille Harder blev for nylig kåret til årets mest værdifulde spiller og angriber i den svenske liga, hvor hun tørner ud for Linköpings FC. (Arkivfoto). Foto: Polfoto/Andreas L Eriksson
Polfoto/Andreas L Eriksson
Pernille Harder scorede to og Simone Boye et mål, da EM-modstanderen Belgien blev slået i en testkamp.
De danske fodboldkvinder slog mandag Belgien 3-1 på udebane i holdets første forberedelseskamp til næste års EM.
Angrebsstjernen Pernille Harder scorede to gange efter pausen for de danske gæster, efter at Simone Boye midtvejs i første halvleg havde sendt Danmark i front.
Danskerne styrede i lange perioder opgøret mod Belgien, som er blandt gruppemodstanderne i forbindelse med EM i Holland til sommer.
Testkampen mod belgierne blev aftalt længe før, at det tidligere i november blev afgjort, at landsholdet skal op mod Belgien, Holland og Norge, når det i juli gør løs med gruppekampene til EM.
Simone Boye gjorde det til 1-0 efter 20 minutter i forbindelse med et større klumpspil foran Belgiens mål.
Efter en time øgede Pernille Harder til 2-0 på en friløber, hvor hun i første omgang afsluttede på stolpen. Belgien reducerede til 1-2 stort set med det samme.
Ti minutter senere gjorde Linköping-angriberen, der for nylig blev kåret til den mest værdifulde spiller og årets angriber i den svenske liga, det til slutresultatet 3-1 med et elegant lob.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker