Danske golfkvinder fortsætter skidt spil i majorturnering
Nanna Koerstz Madsen var igen fredag den bedste af de to danskere i Houston. Foto: Gregory Shamus/Ritzau Scanpix
Emily Pedersen og Nanna Koerstz Madsen er at finde langt nede i tabellen efter de to første runder af major.
Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen imponerede ikke fredag, men leverede trods alt en smule bedre spil, end tilfældet var på førstedagen ved majorturneringen LPGA Chevron Championship i Houston i USA.
De to danskere er derfor fortsat at finde langt nede af resultatlisten.
Ligesom torsdag var det Nanna Koerstz Madsen, der leverede den bedste danskerrunde fredag.
Koerstz Madsen gik banen i par, hvilket var i 72 slag. Undervejs blev det til to birdies og to bogeys. Fredagens runde var to slag bedre end torsdagens præstation.
Det skubber 29-årige Koerstz Madsen en smule op i stillingen, hvor hun avancerer fra en delt 68.-plads til en delt 60.-plads.
Emily Pedersen, der havde leveret en skrækkelig første runde i 79 slag, fik rettet en smule op på det fredag og avancerede ligeledes en smule i tabellen.
28-årige Pedersen gik anden runde i 73 slag, hvor det undervejs blev til tre birdies og fire bogeys, hvilket sendte hende fra en delt 128.-plads og op på en delt 117.-plads.
Koerstz Madsen klarede lige akkurat cuttet på to slag over par. Pedersen var dog med en samlet score på otte slag over par langt fra at spille sig videre.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde