Danske golfkvinder lægger sig under projekteret cutlinje i major
Emily Pedersen følger et slag med øjnene på banens første hul. Hun spillede sig til en bogey på hullet og kom i hus på en 127.-plads. Foto: Andy Lyons/Ritzau Scanpix
Med henholdsvis en 68.- og en 127.-plads står Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen ikke til at klare cuttet.
Torsdag bød på en udfordrende runde for de to danske golfspillere Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen, som begge ligger under den projekterede cutlinje ved golfmajoren LPGA Chevron Championship i Houston i USA.
Koerstz Madsen klarede det bedst af de to danske golfkvinder.
Hun kom igennem banen hos Carlton Woods' golfklub med fire bogeys og to birdies.
Dermed kan hun notere sig for et en samlet score på to slag over par efter turneringens første dag.
Det rækker til en 68.-plads, som indtil videre deles med 17 andre spillere.
Det er ét slag over, hvor LPGA indtil videre forudser, at cuttet til weekendens runder kommer til at ligge.
Værre gik det for Emily Pedersen, som kom i hus hele syv slag over par.
Kun fire spillere klarede det værre, og Pedersen indfinder sig med præstationen på en 127.-plads i turneringen.
Lykkes det ikke for de to danskere at klare cuttet, er pengepræmierne ved Chevron Championship stadig mærkbare.
Spillere, som ikke klarer cuttet, får ved turneringen i 2024 10.000 dollar. Det svarer til 69.872 danske kroner og er en fordobling i forhold til sidste år.
Der er i alt 7,9 millioner dollar på spil i turneringen.
Det svarer til 55,2 millioner kroner. Heraf går 8,3 millioner kroner til vinderen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned