Danske golfspillere blander sig i hollandsk topstrid
Morten Ørum Madsen og Søren Kjeldsen kan skimte førstepladsen ved KLM Open efter førstedagen.
Golfspillerne Morten Ørum Madsen og Søren Kjeldsen har fået en fin indledning på European Tour-turneringen KLM Open, der bliver spillet i Zandvoort nær Amsterdam.
De to danskere gik første runde i 64 slag - seks slag under banens par - hvilket rækker til en delt niendeplads efter førstedagen.
Morten Ørum Madsen og Søren Kjeldsen har tre slag op til førende Paul Lawrie fra Skotland, der er ni slag under par efter første runde.
Lasse Jensen og Lucas Bjerregaard er også godt med i Holland efter åbningsrunder i henholdsvis 65 og 66 slag.
Thorbjørn Olesen og veteranerne Thomas Bjørn og Anders Hansen gik første runde i 70 slag, hvilket placerer dem helt nede på 85.-pladsen.
Vinderen af KLM Open, der slutter på søndag, indkasserer 300.000 euro svarende til 2,2 millioner kroner.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker