Danske golfspillere dumper på stribe i Johannesburg
Ingen af de fire danske deltagere klarede cuttet på en skuffende dag ved Joburg Open i Sydafrika.
Når de to finalerunder i European Tour-turneringen Joburg Open i Johannesburg bliver spillet lørdag og søndag, bliver det uden dansk deltagelse.
Hele kvartetten af danske spillere blev nemlig sendt ud af det fine selskab efter fredagens anden runde, der blev en temmelig skuffende oplevelse set med danske øjne.
Værst gik det for Joachim B. Hansen, der torsdag så ud til at være på vej mod en topplacering med en placering som nummer 16 efter første runde.
Fredag måtte han bruge hele 76 slag - fem over par og ni slag dårligere end dagen før - inden han havde klaret de 18 huller, og det betød selvfølgelig et styrtdyk i den samlede stilling.
Bedre gik det for Lasse Jensen og Morten Ørum Madsen, der kom igennem i par. Men præstationen var for begges vedkommende dårligere end første runde, og alt i alt var det ikke nok til en plads i finalespillet.
En runde i par blev også udbyttet for Jeff Winther, den sidste i den danske kvartet. Men efter en første runde i 75 slag var hans rolle reelt udspillet inden fredagens udfordring.
Dagens bedste spiller blev englænderen Ross McGowan, der gik banen i 62 slag, ni under par, og han indtager nu førstepladsen med tre slags forspring til nærmeste konkurrent.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde