Danske golfspillere falder ud af topstriden i Italien
Joachim B. Hansen var helt oppe som nummer fire. Nu er danskeren nede som nummer 33 i Italien. (Arkivfoto) Foto: Paul Childs/Ritzau Scanpix
Paul Childs/Ritzau Scanpix
Joachim B. Hansen og Nicolai Højgaard røg ud af top-5 i Italian Open på tredje runde.
Efter en lovende indledning på Italian Open må danskerne nu spejde langt efter førstepladsen.
På tredje runde af den italienske European Tour-turnering faldt både Joachim B. Hansen og Nicolai Højgaard ud af top-5.
Før lørdagens runde i Brescia indtog Joachim B. Hansen fjerdepladsen, men en score på 74 slag - to over banens par - har sendt ham ned som nummer 33 i den samlede stilling.
En triplebogey på hul fem kostede dyrt for danskeren, der har ti slag op til førstepladsen, der deles af to spillere.
Førstepladsen indtages således af en engelsk duo bestående af Ross McGowan og Laurie Canter.
Nicolai Højgaard havde ligesom Joachim B. Hansen fået en fin start i det italienske, men det 19-årige golftalent kunne ikke holde fast i sin femteplads.
En runde i 71 slag - et under banens par - sender ham fra 5.- til 18.-pladsen. Højgaard har otte slag op til de to førende, McGowan og Canter.
Thorbjørn Olesen og Benjamin Poke deltog også i Italian Open, men fredag klarede duoen ikke cuttet til weekendens to finalerunder, så de er ude af turneringen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned