Danske golfspillere misser cuttet i Connecticut
Lucas Bjerregaard og Sebastian Cappelen fik kun to runder i deres første store turnering efter coronapause.
De danske golfspillere Lucas Bjerregaard og Sebastian Cappelen stillede torsdag op til deres første store turnering efter en tvungen pause på flere måneder som følge af coronakrisen.
Men tilbagekomsten til den amerikanske PGA-tour varede kun to dage.
Hverken Bjerregaard eller Cappelen formåede at kvalificere sig til weekendens finalerunder i Travelers Championship, der spilles i Cromwell i Connecticut.
Lucas Bjerregaard endte samlet i et slag under par efter de første to runder, mens Sebastian Cappelen endte med plus tre slag ifølge PGA Tours hjemmeside.
Alle spillere med en score bedre end tre slag under par er klar til de afgørende runder.
Den amerikanske golfveteran Phil Mickelson er efter anden runde nummer et med 13 slag under par. Verdensranglistens nummer et, nordireren Rory McIlroy, er på en delt fjerdeplads i ni slag under par.
Lucas Bjerregaard var senest i aktion i turneringen Honda Classic, der sluttede 1. marts. Få uger senere blev sæsonen sat på pause på grund af virusudbruddet.
Sebastian Cappelen har de seneste to uger konkurreret på Korn Ferry Tour, der er niveauet under PGA Tour.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker