Danske golfspillere rasler ned i Paris
Golfspilleren Anders Hansen kunne ikke holde trit med toppen lørdag i European Tour-turneringen French Open.
Golfspilleren Anders Hansen viste gode takter fredag, men danskeren kunne ikke holde niveauet lørdag i European Tour-turneringen French Open.
Efter fredagens runde med tre birdies lå danskeren på fjerdepladsen, men lørdag blev birdies vekslet til bogeys for Anders Hansen.
Han leverede hele fire af slagsen, hvilket ikke blev opvejet af en enkelt birdie, og dermed raslede Anders Hansen ned i stillingen, hvor han inden søndagens sidste runde ligger på en delt 13.-plads som bedst placerede dansker.
Næstbedste dansker er Lasse Jensen, der gik tredje runde i to slag over par, hvilket rækker til en delt 17.-plads.
Lucas Bjerregaard lagde hårdt ud i turneringen, da han torsdag gik i fem slag under par, hvilket bragte ham på førstepladsen. Her brillerede Bjerregaard blandt andet med et hole-in-one-slag undervejs.
Både fredag og lørdag kunne den 24-årige nordjyde dog slet ikke få slagene til at fungere. Fredag blev han noteret for fire bogeys og en birdie, og lørdag gik det endnu dårligere med hele seks bogeys og en enkelt birdie.
Dermed er Lucas Bjerregaard helt nede som delt nummer 37 i turneringen.
Thomas Bjørn er endnu længere nede som delt nummer 61 efter en lørdag med syv slag over banens par. Det skete blandt andet, fordi danskeren lavede tre dobbeltbogeys.
Thailandske Thongchai Jaidee er i spidsen af turneringen, mens Rory McIlroy er på en delt andenplads to slag efter Jaidee.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker