Danske håndboldherrer slår Frankrig i OL-test
Danmarks herrelandshold i håndbold varmede op til OL med en sejr på 33-28 over Frankrig.
De danske verdensmestre i håndbold lader til at være godt rustet forud for OL i Tokyo, hvor håndboldherrerne stiller op som forsvarende mestre.
I en testkamp tre dage før den første OL-kamp vandt Nikolaj Jacobsens tropper med 33-28 over Frankrig efter 16-13 ved pausen, oplyser Dansk Håndbold Forbund.
Med undtagelse af playmakeren Morten Olsen fik alle mand i den danske trup spilletid.
Olsen pådrog sig en forstrækning kort før afrejsen til Tokyo. Meldingen fra den danske lejr er, at GOG-profilen er klar til at spille, men alligevel blev han skånet i sejren over Frankrig.
Kevin Møller vogtede målet i de første 30 minutter, mens Niklas Landin tog over i anden halvleg.
Danmark indleder gruppespillet ved OL mod værtsnationen Japan lørdag klokken 14.30 dansk tid.
I gruppespillet skal Danmark desuden møde Egypten, Bahrain, Portugal og Sverige.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned