Danske håndboldkvinder får maksimumpoint i kvalifikation
Althea Reinhardt holdt Island til seks scoringer i første halvleg mod Island. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Danmark afsluttede EM-kvalifikationen ved at slå Island, der gav danskerne kamp til stregen i anden halvleg.
De danske landsholdskvinder i håndbold satte lørdag punktum for EM-kvalifikationen ved at vinde sjette kamp af seks mulige.
I den sidste kvalifikationskamp sejrede Danmark med 24-17 over gruppens bundprop, Island, og går dermed videre med maksimumpoint.
Danskerne havde dog store problemer med Island i specielt anden halvleg, hvor Island skabte spænding om udfaldet.
Danmark kvalificerede sig allerede til EM i marts, og gruppesejren blev sikret tidligere på ugen med sejren over Slovenien. På papiret var der derfor ikke det helt store at spille for.
Alligevel kom de danske landsholdskvinder blæsende fra start i lørdagens opgør. Danskerne var hurtigere i opfattelsen end de islandske spillere og kom tidligt på 6-1.
Efter ti minutter kom Island en anelse bedre med. Islændingene reducerede til 4-8, men så trådte danskerne igen på speederen.
Mette Tranborg hamrede Danmark på 10-4 midtvejs i første halvleg, og Althea Reinhardt tog godt fra i målet. 12-6 lød føringen ved pausen.
Klavs Bruun Jørgensens tropper kom skidt ud til anden halvleg, hvor Island på seks minutter havde scoret fire gange. Samtidig havde danskerne problemer med det islandske forsvar.
Island kom helt op på 14-16, før danskerne vågnede op med en kontrascoring af Stine Bodholt og igen trak fra.
Trods problemerne holdt danskerne derfor fast i sejren og tager dermed til EM i Frankrig med maksimumpoint i bagagen.
Slutrunden begynder i slutningen af november.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde