Danske håndboldmestre holder på norsk OL-guldvinder
Marit Malm Frafjord havde indstillet håndboldkarrieren i 2018, men hun er så glad for at spille i Esbjerg, at hun fortsætter til sommeren 2021. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
John Randeris/Ritzau Scanpix
Forsvarsspecialisten Marit Malm Frafjord stoppede karrieren i 2018, men bliver nu i Team Esbjerg til 2021.
Den norske håndboldprofil Marit Malm Frafjord vil også i det næste halvandet år spille for Team Esbjerg.
Den danske mesterklub oplyser lørdag, at kontrakten med den 33-årige Frafjord er forlænget til sommeren 2021.
Forsvarsspecialisten har to gange været med til at vinde OL-guld med Norge. Det er også blevet til en VM-titel og fire europamesterskaber med det norske landshold.
Esbjerg-træner Jesper Jensen er godt tilfreds med, at Frafjord fortsætter på det vestjyske hold, der har ambitioner om at gøre det godt i Champions League.
- Alle brikker i det puslespil, der udgør vores trup, er vigtige, men nogle er svære at erstatte, og til dem hører Frafjord, siger Jesper Jensen til klubbens hjemmeside.
Marit Malm Frafjord indstillede karrieren i foråret 2018, efter at hun røg ud af Champions League med rumænske CSM Bucuresti.
Efter et halvt års pause genoptog hun ved årsskiftet karrieren i Esbjerg, og det har hun ikke fortrudt. I sidste sæson var hun med til at sikre holdet det danske mesterskab.
Frafjord har også ført an for Esbjerg i Champions League, hvor holdet er på vej videre fra gruppespillet.
- Jeg er kommet godt ind på holdet, det er sjovt at spille, og vi har gjort det godt, også i Champions League, der giver noget ekstra.
- Når vi kan slå Rostov-Don og Bukarest (CSM Bucuresti, red.), kan vi også slå holdene i den anden gruppe og nå kvartfinalen, hvis vi spiller op til vores bedste, siger Marit Malm Frafjord.
I 2008 og 2012 var hun med til at vinde OL-guld med Norge. I 2011 blev hun verdensmester med det norske landshold, som hun også var en del af, da det blev til EM-guld i 2006, 2008, 2010 og 2016.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker