Danske investeringer i eliteidræt sakker bagud
Selv om OL-medaljer ikke kan købes for penge, så er der alligevel en sammenhæng mellem investeringer i elitesport og vundne internationale mesterskaber.
Og derfor er Team Danmark bekymret over den såkaldte Spliss-undersøgelse, der sammenligner 15 landes vilkår og resultater i idrættens verden.
Den viser nemlig, at Danmark sammen med Portugal og Spanien er de eneste lande i undersøgelsen, hvor staten nu lægger mindre i støtte, end man gjorde i 2001.
- Vi gør det rigtigt godt herhjemme, men når vores internationale konkurrenter investerer kraftigt, så bliver vi overhalet, siger Team Danmark-formand Frank Jensen, der kalder Danmark for et "økonomisk lilleputland" på sportsfronten.
Det er kan være problematisk ifølge undersøgelsens konklusioner, fordi finansieringen er den vigtigste faktor, når det gælder om at skabe fremgang i international sport.
Når det alligevel er lykkedes for danske atleter at levere gode resultater de senere år, skyldes det i høj grad en effektiv organisering af elitearbejdet og dygtigt talentarbejde.
Spliss-undersøgelsen dækker perioden frem til 2012 og omfatter ud over Danmark lande som Belgien, Holland, Frankrig, Brasilien, Canada og Japan.
Det er Idrættens Analyseinstitut, der har stået for den danske del af projektet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde