Danske ishockeyherrer får norske klask i VM-optakt
Det danske ishockeylandshold tabte med tre mål til Norge i den første af to kampe mod nordmændene.
Det danske ishockeylandshold led torsdag aften et nederlag i optakten til VM i næste måned.
Danmark tabte i Rødovre med 0-3 til Norge.
Nordmændene scorede til 1-0 i anden periode, og i tredje og sidste periode satte det gæstende hold tingene på plads med yderligere to scoringer.
- Vi var bedst i kampens første halvdel, men vi fik ikke udbytte af det, siger Danmarks landstræner, Jan Karlsson.
- Vi manglede lidt tempo i powerplay og kom derfor frem til for få skudchancer. Norges to første mål kom efter fatale personlige fejl, som man ikke kan lave ustraffet på dette niveau, siger landstræneren.
Danmark havde fået NHL-spilleren Nikolaj Ehlers fra Winnipeg Jets med i truppen, men det lykkedes altså ikke for holdet at score en eneste gang mod Norge.
Nikolaj Ehlers var i øvrigt ikke på banen mod nordmændene.
De to hold mødes igen på lørdag i Vojens.
Danmark og Norge er havnet i samme gruppe ved VM i Rusland, der bliver spillet i næste måned.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker