Danske ishockeyherrer kommer ned på jorden efter god stime
Christian Wejse scorede forgæves for Danmark i nederlaget til Letland. (Arkivfoto). Foto: Anke Waelischmiller/Ritzau Scanpix
Med en sejr på 6-3 satte Letland en stopper for den danske sejrsstime i optakten til VM.
Danmarks ishockeyherrer løb torsdag aften ind i et nederlag efter en god stime af sejre.
Forud for nederlaget på 3-6 til Letland havde det danske landshold vundet over en kamp over Finland og to over Norge, men torsdag gik det galt i Aalborg.
Letland bragte sig foran 1-0 i powerplay, og kort efter blev det også 2-0, da Karlis Cukste langt udefra sendte pucken i mål.
Det så ikke ud til at være Danmarks dag, da Martins Dzierkals før afslutningen på perioden øgede til 3-0, men Christian Wejse reducerede og bragte spændingen tilbage.
I hvert fald indtil Kaspars Daugavins og Rodrigo Abols i anden periode sendte danskerne ned i et hul, som landstræner Heinz Ehlers' mandskab ikke kom op af.
Danskerne skal møde Slovenien 9. maj i den sidste VM-testkamp. Det danske hold åbner VM 13. maj i Tampere med gruppekampen mod Ungarn.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde