Danske ishockeyherrer lider nederlag i VM-test mod Norge
Danmarks ishockeylandshold og landstræner Heinz Ehlers måtte se sig slået med 3-4 af Norge. (Arkivfoto) Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Efter overtid lykkedes det Norge at få has på Danmarks ishockeylandshold, da de mødtes i en test onsdag.
De danske ishockeyherrer fortsatte onsdag VM-forberedelserne med den anden af i alt tre testkampe mod Norge.
Mens det i det første opgør endte med en klar dansk sejr på 4-0, gik det onsdag knap så godt. De norske gæster var skarpest i overtiden og vandt 4-3.
Danmark kom forfærdeligt fra start og var nede 0-2 allerede efter 11 minutter og 37 sekunder, men så stemplede en af de nye spillere i VM-truppen ind.
Mikkel Bødker, der er kommet hjem fra sin schweiziske klub Lugano, reducerede til 1-2 kort før afslutningen på første periode, da han efter fint dansk kombinationsspil sendte pucken i nettet.
I anden periode sørgede Mathias Bau og Nick Olesen for at vende hele baduljen på hovedet med scoringer til henholdsvis 2-2 og 3-2.
Føringen holdt imidlertid ikke i tredje periode. Magnus Brekke Henriksen lykkedes med at få pucken i det danske net og tvang kampen ud i overtid.
Der gjorde nordmændene det færdigt, da Emil Lilleberg scorede til 4-3.
Danmark skal i kamp igen allerede torsdag, hvor Norge venter i den sidste forberedelseskamp mod VM i Letland, som går i gang 21. maj.
Danmarks første kamp ved VM er mod Sverige den 22. maj.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde