Danske ishockeykvinder er en sejr fra OL
De danske ishockeykvinder er nu blot en sejr fra en sensationel kvalifikation til næste års vinter-OL i russiske Sochi.
Danskerne vandt fredag 2-1 over Norge efter 1-1 i den ordinære kamp, målløs overtid og efterfølgende straffeslag.
Julie Gregersen scorede på det afgørende straffeslag, men vigtigere var Emma Russels scoring i tredje periode, der sikrede 1-1.
Det uafgjorte resultat i ordinær tid var nemlig nok for Danmark, men sejren pynter, og nu er Danmark blot en enkelt sejr for at indløse billet til en højest overraskende OL-deltagelse.
Den lurende sensation blev kickstartet torsdag, hvor Danmark slog værterne fra Slovakiet. Danmark vandt kampen 2-1 - ganske imponerende, eftersom Danmark er nummer 19 på verdensranglisten, hvor Slovakiet er nummer 7.
Norge er nummer 10, og på søndag venter nummer 11 i skikkelse af Japan, der slog Norge 4-3 i de to nationers første kamp i OL-kvalifikationsturneringen.
Danmark har nu fem point og fører gruppen i Slovakiet, hvor Japan og Slovakiet mødes senere fredag.
Fast ligger det, at Danmark med en sejr over Japan på søndag højest overraskende er klar til OL.
De danske mænd spiller senere fredag en meget vigtig kamp i Vojens i noget, der ligner en afgørende kamp om en OL-billet.
Modstanderen her er Slovenien, og både Danmark og Slovenien vandt torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet