Danske ishockeytalenter er klar til kvartfinale ved U20-VM
U20-landstræner Olaf Eller. U20-landsholdet i ishockey er for tredje år i træk med ved VM, hvor kun de ti bedste nationer i verden er med. Foto: AP/Chris Young
/ritzau/AP/Ap/arkiv
Efter et finsk nederlag til Sverige er danskerne klar til kvartfinalen i Canada.
Sverige slår Finland 3-1 ved U20-VM i ishockey. Det betyder, at Danmark er klar til kvartfinalen for tredje år i træk.
Danmarks ishockeytalenter har imponeret stort ved turneringen i Canada.
Torsdag aften besejrede landstræner Olaf Ellers tropper Tjekkiet med 3-2 efter forlænget spilletid.
Den ordinære kamp sluttede 2-2 efter periodecifrene 0-1, 1-1, 1-0.
Blot 47 sekunder inde i forlængelsen udløste Mathias From stor dansk jubel, da han scorede efter en solotur, som blev sat i gang med en aflevering fra Nikolaj Krag-Christensen.
Begge spiller de til dagligt i Rögle.
Forinden havde Nikolaj Krag-Christensen selv udlignet til 2-2 i tredje periode.
Joachim Blichfeld scorede Danmarks første mål, som faldt til 1-1 i anden periode.
Danmark tabte skudstatistikken 22-34, men igen viste dansk effektivitet sig vigtigst.
Tidligere ved VM tabte Danmark stort til Sverige, før nationalmandskabet hentede en stor skalp i 3-2-sejren over Finlands verdensmestre.
I den sidste kamp i gruppespillet møder Danmark Schweiz.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde